En retssag om fødsel i dølgsmål 1764
Da jeg for nogle år siden nåede til at efterforske min morfars aner i Horns Herred stødte jeg på denne indførsel i kirkebogen for Dråby Sogn:
|
Dia
Ole Jonsen af NederDraabye en Daatter til Daaben: kaldet Maria: Christen Ladefogeds hus- tru bar hende: fadd: Morten Stephansen Hans Joensen, Jens Brøgger og Peder Knabes hustru. Manden sad i Arrest siden hand haffte Besvangret sin Tienneste Pige og var kiørt bort med hustrue, pige og barnet, til Hafn: hvor Barnet undervegs blev borte og ei fundet... |
Misericord = (2. søndag efter Påske)
Da man for en del år siden kopierede kirkebogen viste det sig, at dåben tidligere var kommenteret langt mere fordømmende. Jeg gætter på, at bispen ved visitatsbesøg har bedt om en anden formulering og pastor Steenberg har indklæbet en ny side 54, som dækkede over nedenstående formulering:
|
Dia Misericord: hafte Ole Jonsen, som for sin ugudelige opførsel har ægtesengs besmittelse med sin Pige og efter allerhøyste formoding Barne-Mord, et af ham for alle andre i …nig Troe har bestandig været vit kendelig forargelig og af gemyt i for Morderisk tillige Tyvagtig, kunde i alle sine ondskab ….. ……., og aldtsaa og ved vittners fordeyelse blev med Hustru og Pige alle skyldige frikiendt sin grofflige blodskyld og alleene i en kort Tiid dømt fik Fæstnings Arbejde, hvortil D: tilforn 2 gange var dømt for sine mordiske gierninger: en Daatter til Daaben avlet i hans urene hus ved sin lige skyldige hustru: barnet blev kaldet Maria : baaret af Ladefogdens hustru |
|
som af frygt for overmagten toeg deel i de ugudeliges Misgierning; fadd. vare Morten Stephansen den ugudelige fader til dend ugudelige barnemoder, Hans Jonsen, broder til den ovenmældte Barra- ba. Jens Brøgger og Peder Knabes hustru Dette vidnesbyrd som Ting-Protocollen er ved løgn og ulovlig Rettens behandling, hvor alle misqq tilintetgiøres befindes at være sandhed naar …….. ……. under 4 øjne …. ….. sandhed; Det er dog af frygt for at … for Sandhed …… ….. ….. ……. ……… …… |
Som det ses er teksten utydelig og vanskelig at læse, men pastorens holdning kan man ikke være i tvivl om.
Sagen handler om bonden Ole Jonsen, hans hustru Marie Mortensdatter og deres tjenestepige Karen Jørgensdatter, som tilsyneladende havde født i dølgsmål og skaffet barnet af vejen.
Selvfølgelig måtte sådan en sag efterforskes og den viste sig at være meget omfattende og spændende.
Først til den omtalte Ting-protokol, som er Justitsprotokollen for Jægerspris Birk 1764 – 1789. Her omtales sagen på 4 sider med retsmøder 29. nov., 6. dec. og 13. dec. 1764.
Dommen afsiges den 20. december 1764. Se her hvordan straffen blev udmålt:
Thi Kiendes For Rætt: at Olle Joensen og Hustrue Marie Mortens
Daatter bør efter Lovens 6. Bogs 6. Cap: 1. art. at bøde Liv for Liv, og Karen Jørgens Daatter
efter næstfølgende 7. art. at miste sin Hals og Hendes Hoved sættes paa En stage samt have
Deres Hoved laad og Jord om De nogen Eier til Kongen for brudt. Og Deres Execu-
tions, arrest og Videre paa dem andvendte Omkostninger at erstattes af Deres Formue.
Nu vidste jeg jo at denne dom ikke blev eksekveret, da min ane Hans Stephen Olsen, en søn af Ole og Marie, først blev født i 1773, men det gjorde det jo ikke mindre spændende at efterforske.
Domsafsigelsen fylder 6 sider og beskriver hele hændelsesforløbet med henvisning til mange sider i ”Acten”.
Det viser sig, at denne ”Acten” findes i Justitsdokumenter fra Jægerspris Birk. Et hæfte på 109 sider med minutiøst referat af alle afhøringer i sagen, som involverer næsten alle beboere i landsbyen Neder Dråby.
Derudover rummer sagen en befrielse af Ole Jonsen fra fangekælderen på Jægerspris Slot og Karens flugt til København og efterfølgende pågribelse.
Ud over de 109 sider fandtes der blandt justitsdokumenterne 2 skrivelser fra Slotsforvalter Lauritz Eskildsen, som indledning til sagsbehandlingen samt et bønskrift til Amtmand Von Plessen om en mildere straf til de tre mænd, som havde befriet Ole Joensen fra fængslet. Læsning af alle disse dokumenter giver et levende billede af det lille landsbysamfund.
Dommene afsagt ved Jægerspris Birketing blev anket til Sjællandske Landsting og den 9. januar 1765 blev der idømt langt mildere straffe til alle involverede.
Thi Kjendes for Rætt: at Karen Jørgensdatter bør efter Lovens 6. Bogs 13 cap: 1 art: stande aabenbare skrifte og
bøde til sit Herskab 12 Lod Sølv og derefter for sin skiødesløse omgang med hendes Barnefødsel at arbejde i
Børnehuuset paa Christianshafn Et Aar; Ole Joensen bør efter samme art: ligeledes stande aabenbare Skrifte
bøde til sit Herskab 24 Lod Sølv og efter den paafølgende 24 art: at straffes paa sin yderste Formue og derefter at
arbejde i Fæstningen i Khavn i 6 maaneder.
Marie Mortensdatter bør for at have fortiet omgangen med Karen Jørgens-datters Barnefødsel at arbejde
i Børnehuuset paa Christianshafn En maaned. Denne Sags Bekostning og deres Varetægt udredes af
deres Boe saavidt tilstrække kand og det manglende efter vedkommende Øvrigheds Reparti-
tion de Amtet at betales. Alt at efterkommes inden 15. dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Ju-
stiticus videre befordring. Datum Sædlandsfars Landsting onsdagen den 9. January 1765.
Mens jeg var i gang med at afskrive alle disse sider blev jeg gjort opmærksom på at Museet Færgegården i Jægerspris havde udgivet en lille bog ”Karen Jørgensdatter-sagen. Et dølgsmåldrama 1764”. Denne lille bog giver en udmærket kommenteret fremstilling af hele sagen. Lidt lettere læst end alle sagsakterne!
